Storytelling
At lave en historie
Storytelling er det fælles tredje mellem mennesker, hvor vi deler erfaringer og spejler os i hinandens fortællinger. At lave en historie, at samle hændelser til forløb, som bliver til fortællinger og historier er en særlig menneskelig måde at forholde sig til at forstå- og være i livet på. Historierne er et supplement til den øvrige samtale, som finder sted i en terapi eller i en supervision, sådan set i enhver samtale mellem mennesker, og stiller den, som hører historien frit til at lade sig føre hvorhen, det er meningsfuld for vedkommende selv, uanset hvad fortællerens intention med historien har været.
Inspirerende arbejdsmetode
Storytelling er en arbejdsmetode inspireret af eventyr fortælletraditionen og af ericksonian hypnoterapi. Metoden bygger på brug af historier og metaforer som feed-back til enkeltpersoner, grupper og organisationer, der arbejdes med indirekte påvirkning via de temaer og muligheder, som historierne rummer og via de symboler, som metaforerne bærer frem.
Hypnotiske historier eller hypnoterapeutiske historier bruges i terapi og i supervision til at adresse klientens eller supervisandens temaer eller problematikker.
Intentionen er at fremme den gode historie. I terapi den helende historie. I supervision historier som det fælles tredje til at fremme kreative processer.
Storytelling kurser
Kurser og supervisionsgrupper i storytelling, hypnoterapi og narrativ terapi udformes til den enkelte arbejdsplads eller arbejdsgruppes ønsker.
Foredrag og inspirationsdage med udgangspunkt i Grethe Bruuns bog Storytelling i terapi og i supervision
Storytelling i coaching
Supervisionsgrupper for psykologer i storytelling
